CGK Multiservice

Professionel Fliserens og Algebehandling

Husets ydre er det første indtryk man får af et hjem. En pæn og velholdt indkørsel, rene husfacader og et flot tag, er bare indbydende at se på.
I vores klima bliver fliser og tag, over tid beskidte og mister deres rene glans. Rensning af fliser og efterfølgende behandling og beskyttelse forlænger flisernes levetid og får dem til at fremstå helt nye.
Vi tilbyder dybdegående rens af fliser, hvor vi fjerner alger, flisepest, mos, mv vha. højtryksrensning. Efter rensningen tilbyder vi forebyggende algebehandling, som beskytter mod fremtidig algevækst. Fliseimprægnering tilbydes som overfaldebeskyttelse, sådan at snavs, flisepest og alger får svært ved at sætte sig. Samtidig reducerer imprægneringen fugtoptaget i flisen, sådan at flisens levetid bliver forlænget. Vi tilbyder derudover også levering og evt. udfejning af sand, når rensearbejdet er gennemført. Er der olie- eller rustpletter på fliserne, kan vi også udbedre dette.
Trænger dit tag, husfacade eller støttemure til at blive frisket op, tilbyder vi rens og alge- mosbehandling af dette.
Blade og snavs kan hurtigt føre til tilstoppede tagrender og afløb/rør, hvilket kan ende med at blive en dyr affære. Derfor er det vigtigt at tagrender og afløb/rør bliver renset med jævne mellemrum, hvilket er en af vores services.

Vi tilbyder derudover rens og algebehandling af træterrasse og træværk. En træterrasse kræver lige netop vedligeholdelse, for at fremstå flot. Vi tilbyder nanoimprægnering, der beskytter træet mod fugt, alger og snavs.

Trænger træterrassen til nyt liv, tilbyder vi at slibe og oliere træet, så træterrassen fremstår helt ny.
Har du et drivhus i haven, hvor lyset har svært ved at trænge ind pga. alger og snavs? Vi renser det gerne for dig, så du kan nyde godt af drivhusets produktion.
Vi bruger selvfølgelig miljøvenlige produkter.
Inden vi kan komme i gang med at rense fliser, er det vigtigt at du sørger for, at området er tømt, dvs. havemøbler, krukker, mv., skal gerne flyttes så langt væk fra området som muligt. 

Vi har brug for adgang til vand, enten udendørs eller indendørs. Skal vi indenfor for at få vand, er det selvfølgelig vigtigt, at vi har adgang. 

Professionelt havearbejde

En flot og velplejet have kræver tid og energi. Oplever du at tiden er knap eller at energien ikke er der, tilbyder vi forskellige services inden for havearbejde. Vi står til rådighed hvad enten du har brug for hjælpen en enkelt gang, eller har brug for faste aftaler omkring for eksempel græsslåning eller hækklipning. Vi kan sørge for mosfjerning, plæneudluftning og genoprettelse af græsplæne. Vi tilbyder at gøde, kalke og efterså. Trænger træerne eller buskene til at blive beskåret, ordner vi også det. Vi kan fjerne løvfald og bekæmpe ukrudt med gas.

Er der haveaffald, der skal bortskaffes, står vi til rådighed i forhold til dette.
Derudover tilbyder vi gravstedpleje, således at gravstedet fremstår præsentabelt og indbydende. Vi sender gerne billeder på mail eller mms efter hvert besøg.

Handyman service

Har du noget, der skal fikses, men mangler viden eller tiden til det? Så tilbyder vi en alsidig handyman service, der løser opgaver til en fordelagtig pris. Vi har en bred erfaring inden for praktisk arbejde, har hænderne skruet rigtigt på, og kan sikre et tildfredsstillende resultat, uanset opgaven.
Vores services er mange, og inkluderer blandt andet små-reparationer, vask af solceller, rens af tørretumbler/udsugning, etablering af udsugning, kørsel til genbrug, skift af postkasse, rens/vask af affaldsbeholdere, skift af vandhaner, pakninger o.l., skift af røgalarmer, elpærer og kontakter ude/inde, med mere… 

Tøv ikke med at kontakte os med dit behov. Ingen opgave er for lille.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig.

Vi giver også gerne et uforpligtende tilbud.

Vi glæder os meget til at hjælpe dig.